Foreningen er en landsdækkende forening, der arbejder for mere natur og sundere vandmiljø i hele Danmark. Vi blev stiftet i 2022 med udgangspunkt i Odense Fjord, men vores engagement og projekter rækker i dag langt ud over Fyn. Vores arbejde bygger på borgerinddragelse, lokal forankring og et stærkt samarbejde med kommuner, lodsejere, forskere og naturinteresserede i hele landet.
Foreningen har i dag flere end 200 medlemmer. Vi kæmper for, at naturen får mere plads, både på land og i vand, og at borgere får reel indflydelse på naturforvaltningen i deres nærområder.